Om os
Det hele startede i 1981 (da var jeg 13 år), hvor vores daværende nabo Heiner Dröge udvidede sin campingvogn med hundebokse, og jeg hjalp ham med det. På det tidspunkt havde han 6 grønlandshunde, og jeg var fascineret af denne hunderace. Meget hurtigt blev jeg forelsket i disse hunde og var der hver dag i kennelen og på ture med vognen eller slæden. På det tidspunkt var Heiner også regional representant for alle nordiske racer for Baden-Württemberg, og jeg havde mulighed for at være til stede ved mange indledende kennelkonsultationer og kuldinspektioner. Det var her, jeg lærte islandske hunde at kende for første gang og var meget imponeret over denne race, som var ret sjælden på det tidspunkt. Allerede dengang sagde jeg til mig selv: “Hvis det ikke længere kan være en slædehund, så bliver det en islandsk hund!”
Med hvert efterfølgende kuld grønlandshunde, samt med kuldinspektionerne, kunne jeg opnå værdifuld erfaring, som gjorde mig i stand til selvstændigt at passe “vores” hvalpe, trods min unge alder. På grund af min tidlige tilknytning til DCNH (Tysk Klub for Nordiske Hunde), begyndte jeg meget tidligt at organisere arrangementer i avls- og udstillingsområdet og blev betroet kontoret som anden formand i Baden-Württemberg.
Jeg mødte min fremtidige partner ved et slædehundeløb og flyttede til Freiburg i 1993. Fra da af havde jeg et blandet hold bestående af en grønlandshanhund og 3 Alaskan Husky hunhunde. Mine slædehunde blev alle meget gamle og havde et dejligt og sundt liv.
Efter en akut tiltrængt knæoperation længtes jeg efter at have en hund i huset igen og i foråret 2014 fandt jeg min han Stjórnudals Alpha Álfur (Aki) og bragte ham til mig, da han var 15 uger gammel. Aki blev kontorhund, glædede alle med sin kærlige natur og satte et smil på læben! Nogen tid senere blev ønsket om en ny hund, men det skulle tage et godt stykke tid. Det var først i 2018, at en dansk opdrætter gav mig den forløsende besked “Der er en tæve til dig!”. Da vi begge valgte det samme navn til hende uafhængigt af hinanden, vidste jeg: Det var et meget godt tegn! Siden julen 2018 har Viskuvalla’s Úlfa Vaka (Úlfa) beriget vores liv og fået os til at grine. Aki og jeg faldt for hendes charme ved første blik!
Úlfa viste mig tidligt, at hun godt kan lide at præsentere sig selv, og at hun er et lille “stjerne i ringen”, og siden da har jeg været på udstilling med hende igen og igen. Hun har nu stor succes på danske og tyske udstillinger! Úlfa blev også kontorhund og vandt alle kollegaer hjerter inden for få timer.
Nogle gange sker der uventet ting i livet, og sådan var det for mig. Min mor døde uventet i foråret 2017 og viste mig, hvor begrænset livet er. Jeg udnyttede denne meget smertefulde oplevelse og vendte fuldstændig op og ned på mit liv igen. Det har altid været min drøm at flytte til det nordlige Tyskland, og vi har boet i Nordslesvig siden 2020! Det var et stort og modigt skridt at gøre dette på egen hånd, men jeg har ikke fortrudt. Siden sommeren 2021 har vi fået en tilføjelse i form af 2 katte, Lilly og Balou. Efter en par dage har de siden været på tur i haven med hundene, og jeg bliver altid overrasket over, hvor varmt de alle behandler hinanden.
Hvalpene vokser op i vores hus i landlige omgivelser og har direkte adgang til en stor træterrasse og en rummelig have. I de første par uger, inden hvalpene flytter ind i deres nye hjem, lærer de nye mennesker, børn, babyer, andre hunde, vores katte, nabohestene og selvfølgelig de lyde, der opstår i en husstand, at kende. Når de er afleveret til de nye hvalpeejere, har de fået ormekur (3 gange), første vaccine og mikrochippet, deres helbred er tjekket af en dyrlæge og de er mentalt beskrevet (MBU = mentalbeskrivelse) af en repræsentant for DKK (Dansk Kennel Klub). Vi ønsker et hjem med aktive mennesker til hvalpene, hvor de kan indgå i familielivet og hverdagen.
Jeg avler gennem DKK (Dansk Kennel Klub), som er tilknyttet FCI (Fédération Cynologique International) og efter retningslinjerne fra ISIC (Icelandic Sheepdog International Cooperation). Jeg sælger ingen hvalpe uden stambog.