Desværre modtog jeg et opkald om hjælp fra Sverige. Aila og den lidt yngre hund kom dårligere og dårligere ud af det med hinanden, og for nylig var tingene tilsyneladende blevet ret ophedede mellem dem. Ailas ejer var fortvivlet, overvældet af situationen og spurgte mig, om jeg kunne tage Aila med tilbage. Jeg sagde selvfølgelig ja, og kun et par dage senere kørte jeg til Sverige for at hente hende. Aila var overlykkelig over at se mig igen efter så lang tid, og efter et kort ophold tog jeg straks afsted hjemad. Hjemturen i bil og senere med færgen med i alt 10 hunde gik helt glat, og de islandske hunde var meget velopdragne og rolige. Vi kom endelig hjem meget sent om aftenen, og Aila inspicerede først huset, før hun ufejlbarligt fandt min seng og faldt i søvn med det samme.
Velkommen lille Aila!
